Profeter har altid ført slægtsoptegnelser.
Og det skete, at min far, Lehi, også fandt en optegnelse over sine fædres slægt på bronzepladerne, derfor vidste han, at han var efterkommer af Josef, ja, den samme Josef, som var søn af Jakob, og som blev solgt til Egypten, og som blev bevaret ved Herrens hånd, så han kunne bevare sin far Jakob og hele hans hus mod at omkomme på grund af hungersnød.
Lehi finder sin slægtsbog på messingpladerne og får at vide, at han nedstammer fra Josef i Ægypten.
Se, mine sønner, jeg ønsker af jer, at I skal huske at holde Guds befalinger; og jeg ønsker, at I skal kundgøre disse ord for folket. Se, jeg har givet jer navn efter vore første forældre, som kom ud af Jerusalems land; og dette har jeg gjort, for at I, når I erindrer jeres navne, må erindre dem, og at I, når I erindrer dem, må erindre deres gerninger, og at I, når I erindrer deres gerninger, må vide, hvordan det er sagt og også skrevet, at de var gode.
Helaman opkaldte sine sønner efter retfærdige forfædre, så de, når de huskede deres navne, ville blive mindet om deres forfædres godhed.
Se, denne profeti udtalte Adam, da han blev tilskyndet af Helligånden, og der blev ført en optegnelse over Guds børns slægt. Og dette var bogen over Adams efterkommere, hvori der står: På den dag, da Gud skabte mennesket, dannede han det, så det lignede Gud.
Fra Adams tid blev der ført en slægtsbog over Guds børn, den første familieoptegnelse, vi kender.
Men fædrenes, nemlig patriarkernes, optegnelser angående retten til præstedømmet har Herren min Gud bevaret i mine hænder; jeg har derfor bevaret en kundskab om skabelsens begyndelse og også om planeterne og om stjernerne, sådan som den blev kundgjort for fædrene, helt indtil denne dag, og jeg vil forsøge at skrive noget af dette i denne optegnelse til gavn for min efterslægt, som kommer efter mig.
Abraham bevarede sine fædres optegnelser og skrev til gavn for sine efterkommere.

Jeg kunne have givet en tydeligere oversættelse af dette, men den er tilstrækkelig tydelig til, at den tjener mit formål, sådan som den står. Det er i dette tilfælde tilstrækkeligt at vide, at verden vil blive slået med en forbandelse, medmindre der er et sammenføjende led af en eller anden slags mellem fædrene og børnene med hensyn til et eller andet emne – og se, hvad er dette emne? Det er dåben for de døde. For vi kan ikke blive gjort fuldkomne uden dem; ej heller kan de blive gjort fuldkomne uden os. Ej heller kan de eller vi blive gjort fuldkomne uden dem, der også er døde i evangeliet, for det er nødvendigt ved indledningen til tidernes fyldes uddeling, hvilken uddeling nu er ved at blive indledt, at en hel og fuldstændig og fuldkommen forening og sammenføjning af uddelinger og nøgler og magter og herligheder finder sted og bliver åbenbaret fra Adams dage helt til nærværende tid. Og ikke alene dette, men det, som aldrig efter verdens grundlæggelse har været åbenbaret, men som har været skjult for de vise og forstandige, skal blive åbenbaret for de spæde og diende i denne, tidernes fyldes uddeling.
Arbejdet for de døde er det led, der svejser generationerne sammen til én fuldkommen enhed.
Brødre, skal vi ikke gå videre, hvad angår så stor en sag? Gå fremad og ikke tilbage. Fat mod, brødre, og videre, videre frem til sejr! Lad jeres hjerte fryde sig og være overordentlig glad. Lad jorden bryde ud i sang. Lad de døde synge hymner til evig pris for kong Immanuel, som, før verden blev til, har forordnet det, der vil sætte os i stand til at forløse dem fra deres fængsel; for fangerne skal gives fri.
Joseph Smiths glade opfordring til at gå fremad med at forløse de døde, for fangerne skal gå fri.
Se, Herrens store dag er for hånden; og hvem kan udholde den dag, han kommer, og hvem kan bestå, når han viser sig? For han er som en smelters ild og som en tvætters lud; og han skal sidde som en, der smelter og renser sølv, og han skal rense Levis sønner og lutre dem som guld og sølv, så de kan bringe Herren et offer i retfærdighed. Lad os derfor som kirke og som folk og som sidste dages hellige bringe Herren et offer i retfærdighed; og lad os i hans hellige tempel, når det bliver færdigt, fremlægge en bog, som indeholder sådanne optegnelser om vore døde, som skal være al antagelse værd.
De hellige indbydes til at fremlægge en værdig bog i templet med optegnelserne om deres døde.